Eftertiden

Efter krigen kom de overlevende jødiske børn tilbage i deres gamle klasse, hvor læren fortalte de andre børn om hvor de havde været, og at de bare skulle behandles som de andre børn, for så ville tingene måske blive som før. Men sådan var det ikke for Jytte der fortæller om en oplevelse fra da hun startede i skole igen, blev hun kaldt ind til rektoren hvor hun sad for enden af et langt bord med alle lærerne, så ville de have hende til at fortælle alt hvad der var sket. Da hun gik ud for at lege igen kunne hun ikke forstå at alle var glade og bare lod som ingenting. Ikke nok med det, var der ikke særlig mange der vidste hvordan børnene havde haft det, fordi at der var ingen der turde at spørge dem og de var bare glad for at de var i live. Noget af det der ligge meget ved folkene der har været i KZ lejrene har slemme mareridt, stadig den dag i dag. Det var meget dengang at det blev gemt væk og så blev der ikke snakket mere om det.