Venskab

Det var en stor hjælp at have tjekkiske venner som kendte området og mange af dem hjalp de danske med at finde smutveje, undgå de store veje og hvordan man overlevede, de danske følte sig trykke ved at være sammen med de tjekkiske børn. Men det var svært at snakke med dem hvis man ikke var god til tysk fordi mange af dem snakkede tysk ikke alle men de fleste gjorde.

Det jødiske ældreråd sikrede sig at børnene fik mere plads og mad end de voksende. Nazisterne havde nemlig forbudt skolegang, men i hemmelighed fik børnene undervisning. Man prøvede at gøre livet så normalt som muligt, men børnene var tit sultende, bange eller syge. Man beklagede sig ikke selv om man var sulten, bange eller syg.

Ældrerådet beskyttede børn under tolv år fra transporterne indtil september 1943. efter blev børn sendt til Auschwitz. Mindre end 100 overlevede.

Da de oprindelige beboere blev tvunget væk flyttede pigerne ind i de tidligere militær hovedkvarter og drengene flyttede ind i skolen. Drengene og pigerne blev opdelt i aldersgrupper.

Der var en leder/ lærer der havde ansvaret for sin aldersgruppe. Lederen holdte børnene rene og organiserede undervisningen.  

Som ansvarlig for børnene skulle man være til rådighed 24/7. man skulle sove med dem, give dem deres piller hvis de havde brug for det og når de havde, forhindre dem i at tisse i sengen, lappe deres sår, give dem mad, hente deres kuponer som gjorde at de kunne komme hjem, skaffe deres medicin og holde dem rene.