Det var pisseirriterende!

Af Annie Normann Den der følelse, når man har god stemning i en bus og glæder sig til at skulle på kanotur. Alle er glade lige indtil at den første person kigger ud ad vinduet, og faktisk opdager at det regner. Så ved vi vist allesammen hvordan en flok teenagere, der måtte stå op kl. 7 om morgen for en kanotur vil reagere. Og ja der var lidt brok hist og her, indtil at vi kom frem.

Det var koldt og vi frøs, vi ventede bare på en person og det var en eller anden guide som ingen rigtig vidste hvor blev af. Op på verandaen trådte en surfer dude der lige var stået af det første fly fra Hawaii, kasketten var omvendt, badebukserne manglede alt andet end farver og klipklapperne, ja ingen kommentarer til dem. Han er en af de typer, som virker virkelig cool lige indtil at han åbner munden. ”chop chop” var de ord der gav ham øgenavnet ”shut up Martin” han var en meget forvirret mand, for at sige det pænt. Allerførst forklarer han at hvis der er noget vi har brug for hjælp med ude på vandet, skal vi bare råbe ”Martin”, men da Trine spurgte ind til det var det en anden tone. Noget i stil med ”no I am not helping, they can do it by them self”. Ude på vandet gik det sku også helt galt, så skulle man vende om eller sejle fremad, der var ikke rigtig nogen der fattede hvad han sagde. Så skriger han nærmest ”faster faster ladies” og når man så overhalede ham ”oh slow down”. ”Beslut dig menneske, vil du være foran eller bagved?” Da vi kom ud af kanoerne, gik der heldigvis kun 5 min og så var han væk. For at sige det lige ud, var han lidt af et røvhul, og det var pisse irriterende.

Efter en god lang kanotur er der da ikke noget bedre end et smut på pizzeria, og heldigt for os lå der et 500 m. derfra, så selvfølgelig skulle vi det. Da vi kom ind, blev vi bare nedstirret af medarbejderne, men vi var ligeglade så vi satte os ned og bestilte nogle nachos. Hvad vi forventede var helt normale nachos. Men hvad vi fik var nachos smurt ind i noget rødt sovs der smagte virkelig dårligt, der var ingen der rigtig gad at spise det, så vi var hurtigt ude derfra. Og det var pisse irriterende.

Selvom at der var et par nedture og det gik lidt op ad bakken et par gange, og man lige skulle tænke sig om engang eller to før at man råbte noget efter ham der Martin, var det en skide god dag og vi fik grint og hygget os rigtig meget.