Due lort i hovedet

Af Nikoline Laue Petersen Vi ankom til store byen Prag og jeg kunne hører larmen fra trafikken og kunne se forskellige mennesker, med hver deres udseende og udtryk gå på gaderne. Da vi gik rundt i byen, fik man følelsen af alting var større. Bygningerne var større, speciale og anderledes på hver deres måde. Butikkerne var dobbelt så store som dem vi der hjemme og shopping centrene var enorme og man kunne så butikker i rækkevis.

Når vi gik på gaden sammen med guiden og når han pludselig løft sin bodorøde paraply op i vejret for at stoppe op og fortælle noget om Prags historie. Vi prøver allesammen at stå stille i varmen når han fortæller og man kunne hører duerne oppe over os. Pludselig vender jeg mig om og ser at der er landet en due lort ned i Caroline hoved. Vi prøver alle sammen at fokuser på hvad guiden fortæller os men vi kan ikke lade være med at kigge hen på Caroline som stå med due lort i hovedet, men stadig har et smil på læben.

Vi kom hen til en kæmpe bro midt inde i Prag, hvor der vrimlede med mennesker. I indgang af broen gik der en mand rundt, første kunne jeg ikke se hvad det var han havde rundt om halsen, men da jeg komme nærmere hen mod ham, var det en kæmpe slange som han gik rundt og fremviste. Længer henne sad folk og fordrede lyserøde duer.

Når man gik hen over broen, kunne man se små boder med hjemme lavet smykker og maler der stad og malede folk og fremviste deres værker. Mennesker der stod og lyttede til musik fra små bands henne ad broen. På tilbage vejen hen over broen lå der en hjemløs mand og tiggede om penge. Mig og Clara fandt nogen mønter i vores tasker og løb tilbage til manden og lagede pengene ned i hans hat og han løftede hovedet og takkede os. Vi gik tilbage til de andre med en god følelse i maven.

Følelsen af at være i en store by hvor alt er større og anderledes er fantastik, men få et anderledes indblik på hvordan det både er i en anden kultur men også hvordan det er med så mange mennesker og så mange ting der sker rundt omkring sig