Guides så tørre som kiks

Af Fie Elleby Pickardt

Jeg var simpelthen overrasket over, hvor dårlig en guide kunne være til engelsk. Misforstå mig ikke alle er jo ikke lige gode til engelsk, men hvis man skal være ansat som guide et historisk sted skal man altså kunne forklare det godt.

Så vi kom hen til Theresienstadt og var megaexcited, og man sidder og håber at man ikke får en gammel tør kiks. Men hvad er det man får, sådan en gammel en der ikke kunne tale særlig godt engelsk og talte i slowmotion. Jeg tænkte ”okay lad os give det en chance”, Marianne kunne jo oversætte det for os, men nej hun kunne næsten heller ikke forstå det. ”Okay så vi går videre, vi forstår stadig ikke en dyt”, tænkte jeg mens vi traskede videre. Det var rigtig varmt men lige så snart du kom ind i rummene blev det sygt kold, jeg havde hele tiden denne følelse af at der var nogen der pustede big i nakken. Jeg fik cirka 0,05% med hvad hun sagde, men jeg fik med at der var ingen der blev gasset, så der var ingen gaskammer. Det blev jeg virkeligt skuffet over, at der ingen gaskammer var. Fordi i historie havde vi fået at vide at jøderne blev gasset, og når man nu endelig fik at lov til at komme ned at se sådan en kz-lejr ville det være spændende at se sådan et. Nej der var ingen der blev gasset, men henrettet. Super hygge. Vi skulle gå igennem denne lange gang under jorden, og jeg i forvejen ikke er særlig glad for at motionere, så var den gudhjælpemig 500 meter.

Så var turen næsten færdig, og jeg tænkte ”yes nu kan jeg endelig sætte mig ud i bussen og spise min mad”. Men turen var ikke helt færdig, vi skulle se en film på dansk, nu var vi heldige eller ikke rigtigt når ham der talte også var en gammel tør kiks. Så efter den dag på Theresienstadt, var jeg blevet godt træt af gamle tørre kiks.

Jeg ligger mig til at sove fredag med tanken om at i morgen i Prag, skulle det være rigtig hyggeligt med en guide vi kunne forstå. ”Åhh boy hvor tog jeg fejl”. Der kommer denne gamle mand hen, han lignede lidt en hjemløs. Jeg tænkte at han sikkert spurgte om vej, men da Trine sagde at det var vores guide blev jeg vildt irriteret. Altså dagen inden var vi blevet tortureret med denne gamle kone som lignede en fra egypternes tid, og nu skal vi torturers med en gammel mand. Han engelsk var dog bedre end damens og han talte hurtigere, men stadig svær at forstå.

Jeg er nu kommet til den konklusion at det nok er lidt nemmere, at få en af de der elektroniske guides som man bare skal downloade til sin telefon. Så kan jeg vel vælge en der ikke er 100 år ligner en rynkede rosin.